Om Kofoed

KofoedMeditation

Intentionen med min lille virksomhed er ganske enkel, det handler om at bidrage til udviklingen af en mere positiv, kærlig og balanceret energi i verden. Som Chopra certifieret meditationslærer håber jeg derfor, at jeg kan inspirere en masse pragtfulde mennesker, til at lære Primordial Sound Meditation, til både egen og fælles fordel. 

KM_Megagrafik_UMBER_RGB

Tifany Kofoed

Det har muligvis været skrevet i stjernerne at jeg skulle være meditationslærer, men så heller ikke andre steder. Mit liv har nemlig tidligere båret præg af ekstrem travlhed og et tårnhøjt aktivitetsniveau. Samt et nærvær der var mere eller mindre  ikke-eksisterende. Men forandring fryder, og i dag lever jeg ikke blot for at “overleve”, men for at leve!

Fagligt er jeg uddannet Cand. Negot. i international turisme og leisure management. En uddannelse jeg har haft glæde af i en del år, hvor jeg primært har beskæftiget mig med udvikling inden for dansk turisme.  Turisme har som fagligt område, altid været en stærk motivationsfaktor for valg og virke i mit professionelle liv. Jeg har derfor stærke ambitioner om at udvikle i en retning, som giver mulighed for at inddrage det bedste fra de to verdner jeg brænder for.

Som Chopra certificeret meditationslærer er jeg lært via Chopra Center, hvor både træning og undervisning primært har været formidlet af meditationslærer Roger Gabriel, ligesom Dr. Deepak Chopra m. flere, også har været mine lærere. Chopra er en stor international ”familie” som jeg har enormt stor glæde af. Og som organisation bidrager de med muligheden for, at jeg kan dygtiggøre mig indenfor mit felt som meditationslærer, samt udvikle mig som menneske.

I dag arbejder jeg på egne drømme, som skal formes, etableres og have liv via Kofoedmeditation. Livet leves og nydes med mine to store børn, der trods mine spirituelle udfoldelser, stadig forankrer mig i rollen og opgaven som mor, hvor  almindelige gøremål i dagligdagen, får mig til at holde begge ben på jorden.

Namasté.

© Copyright 2023 Kofoedmeditation | CVR. 32403352